Ja, man bliver jo aldrig for gammel til at lære noget nyt, eller stille sig om på den anden side af et fagligt felt. Og nu har jeg jo strikket efter opskrift i mange år…rigtig mange år. Mange har sagt, at sådan en trøje måtte jeg da selv kunne finde på, eller strømper – det er vel bare noget du strikker i søvne (not)! Hver gang har jeg sagt, at det blev aldrig til noget.

Men så er det jo kommet garnbutikken til og dermed også større incitament til selv at udvikle med salg for øje. Det lå ligesom ikke i kortene, at det med design skulle være Nicolajs gebet (han er knap kommet til at mestre retmasken endnu), og dermed var blikket rettet imod mig. Første skridt på den vej var, naturligvis, at købe en lækker notesbog, det er ligesom en essentiel del af design. Sådan har jeg i hvert fald forstået det. Og inden jeg havde set mig om, var de første skitser nedfældet.

Nu sidder jeg så og strikker modellerne op, samtidig med at opskrifterne skal layoutes til pdf, så de kan sælges i butikken. Og indrømmet, det er faktisk ret fedt at sidde med, ligesom at det også fungerer ret godt for ideprocessen, at man bare kan stille sig ud i butikken og finde farver og kvaliteter frem.

En af de første opskrifter bliver ponchoen på billedet, som er strikket op i Aurinkokehrä fra finske Anna Vasko og Shibui Knits, Cima, der en en uld- og alpakkablanding. Ponchoen er ret kort og egner sig formidabelt til hjemmearbejdspladsen, som coronaen har forvist mange af os til. Nu mangler jeg bare den sidste finish på modellen, og så tænker jeg, at opskriften er klar til salg i shoppen i næste uge – og sådan kom endnu en lille baby til verden.

Rigtig god weekend – pas på hinanden 🙂