Om Hessel strik
“Much ado about knitting” er mottoet for Hessel strik, hvor Hanne Kær Pedersen strikker, designer og udgiver opskrifter, laver freelance oversættelse, plantefarver Hessel garn og underviser. Alt sammen for at videregive en æstetisk oplevelse af farver og teksturer.
Hanne har en akademisk, humanistisk baggrund før Hessel strik, så hendes hang til engelsksproget litteratur fornægter sig ikke, og hun arbejder yderligere med bl.a. oversættelse centreret om garn og strik. Håndarbejde er gået i arv mellem kvinderne i Hannes familie, og hendes mor lærte hende som lille både at strikke, hækle og sy.
Hun arbejder med kontraster i tekstur og farver for at skabe et harmonisk stykke strik, man kan føle sig hjemme i. Teknisk er hendes design enkle og lette at gå til, selvom de har både fine og finurlige detaljer. Uld er hendes foretrukne materiale at arbejde i, og den plantefarvede farveskala finder hun særligt appellerende. Kort sagt er Hessel strik farver og teksturer,
udtrykt i strikdesign og plantefarvet garn.
Om Hessel garn
Hanne farver med plantemateriale på flere forskellige typer garn, både non-superwash og superwash. Alle baserne præsenterer plantefarverne forskelligt, men smukt, og hun gør sig umage for at frembringe nuancer i farverne. De fleste planter er indsamlet i den østfynske
natur, anvendt friske om sommeren og tørrede om vinteren.
Hannes kits er nøje sammensat, så farverne klæder designet bedst muligt – gerne med en overraskende kontrast, der kan få farverne til at fremhæve hinanden. Happy knitting!